Kort fortalt

Pre-Financial Score vurderer kreditrisikoen på unge norske kapitalselskaber — AS og ASA — der endnu ikke har offentliggjort deres første årsregnskab.

Uden et regnskab at læse i arbejder modellen ud fra det, registrene fortæller om selskabets tidlige liv. 27.205 aktive norske selskaber går dermed fra ingen score til en score. Det er en helt ny vurdering, ikke en erstatning for noget eksisterende.

Norge er det andet marked, der får modellen, efter Danmark.

Hvilke selskaber får en score

Et selskab scores fra den dag, det registreres i Foretaksregisteret, og genberegnes hvert halve år.

Så snart selskabet aflægger sit første årsregnskab, flytter det automatisk over på vores etablerede Financial- eller Holding-model. Det sker forholdsvis hurtigt for de fleste: halvdelen af norske selskaber aflægger regnskab inden for 11 måneder efter registrering, og ni ud af ti inden for 17 måneder.

Pre-Financial Score er altså en midlertidig vurdering, der dækker hullet mellem stiftelse og første regnskab.

Hvad modellen ser på

Syv signaler, hentet fra virksomhedsregistrene i stedet for fra regnskaber. Selskabets alder er det klart stærkeste enkeltsignal, men de øvrige seks har reel betydning for, hvor selskabet lander.

1. Selskabets alder

Det stærkeste signal, og det kræver en forklaring, fordi det betyder noget andet i Norge end i Danmark.

For et selskab uden offentliggjort regnskab måler alderen reelt, hvor forsinket det første regnskab er. Norske årsregnskaber skal indleveres til Regnskapsregisteret senest 31. juli, og selskaber, der ikke indleverer, bliver tvangsopløst af Brønnøysundregistrene — tvangsoppløsning — i en håndhævelsesrunde hvert forår.

Alderen er derfor et direkte mål for, hvor langt selskabet er nået i den cyklus. Et selskab, der er blevet stille længe efter fristen, fortjener et nærmere kig.

2. Branche

Den overordnede sektor, selskabet opererer i. Nogle brancher har strukturelt højere fejlrater tidligt i livet.

3. Brancherisiko

Et finere mål for den historiske nødlidenhed i selskabets specifikke forretningsområde.

4. Registreret kapital

Den selskabskapital, ejerne har indskudt. Norske AS skal registrere et minimum, og selskaber, der ligger på gulvet, opfører sig anderledes end selskaber, der er kapitaliseret et pænt stykke over.

5. Bestyrelsens størrelse

Antallet af registrerede bestyrelsesmedlemmer. Et selskab med én enkelt direktør bærer målbart mere risiko end et med en bredere bestyrelse.

6. Momsregistrering

Om selskabet fremgår af Merverdiavgiftsregisteret.

Bemærk, at dette signal virker modsat af, hvad man umiddelbart skulle tro: på dette stadie i selskabets liv hæver momsregistrering risikoen frem for at sænke den. Et selskab med kunder, leverandører og skatteforpligtelser har noget at misligholde. Et hvilende selskab har ikke.

7. Navneændringer

Hvor ofte selskabet har skiftet registreret navn siden stiftelsen. Selskaber, der skifter navn i deres første måneder, scorer konsekvent lavere end dem, der ikke gør.

Sådan læser du scoren

Scoren bruger den samme 1–10-skala som vores øvrige BOHR-modeller, hvor 1 er højest risiko og 10 er lavest. Det betyder, at samme tal dækker samme risikoniveau på tværs af modellerne, og at du kan læse dem side om side.

Fordelingen ved lancering

  • Score 1 — 2,5 %

  • Score 2 — 0,9 %

  • Score 3 — 1,2 %

  • Score 4 — 2,9 %

  • Score 5 — 8,2 %

  • Score 6 — 14,7 %

  • Score 7 — 26,0 %

  • Score 8 — 39,2 %

  • Score 9 — 4,6 %

  • Score 10 — 0,0 %

  • Høj risiko (score 1–3) — 4,7 %

  • Mellem risiko (score 4–6) — 25,7 %

  • Lav risiko (score 7–10) — 69,6 %

Hvorfor fordelingen ligger højt

To ting forklarer det.

For det første håndhæver Norge sin regnskabsfrist, så de fleste selskaber forlader denne population hurtigt. 62 % af de scorede selskaber er under seks måneder gamle — en alder, hvor de reelt er lavrisiko. Halen af højrisikoselskaber er lille, men til gengæld alvorlig.

For det andet er topscoren 10 forbeholdt etablerede selskaber med dokumenteret økonomi. Et selskab uden regnskab når den derfor ikke, uanset hvor godt det ser ud på de øvrige parametre.

Hvor præcis er modellen

Modellen har en AUC på 0,87. Det vil sige, at den rangerer et mere risikabelt selskab over et mere sikkert i 87 % af tilfældene.

Populationen som helhed er cirka dobbelt så tilbøjelig til at gå konkurs eller blive tvangsopløst inden for et år sammenlignet med et selskab, der allerede har aflagt regnskab.

Det er værd at holde fast i, at en score er beslutningsstøtte og ikke en garanti for fremtidige hændelser. Det gælder alle vores modeller, men det er særlig relevant her, hvor grundlaget er registerdata frem for regnskabstal.

Hvad sker der, når selskabet aflægger regnskab

Når et selskab indleverer sit første årsregnskab og flytter over på Financial- eller Holding-modellen, forbedres scoren oftest.

I en simulering af tidligere overgange:

  • 62 % af selskaberne fik en højere score
  • 19 % var uændrede
  • 19 % fik en lavere score

Bevægelserne er små i begge retninger. Halvdelen af selskaberne flytter sig ét point eller mindre, tre fjerdedele to point eller mindre. De store spring går næsten udelukkende opad: blandt de selskaber, hvis score ændrede sig fire point eller mere, forbedrede ni ud af ti sig.

Med andre ord: en pre-financial score er ikke en dom, den er et udgangspunkt. De fleste selskaber ser bedre ud, når tallene endelig foreligger.

Forskellen på den danske og den norske model

De to modeller deler navn og formål, men er ikke ens. Bruger du begge markeder, er det værd at kende forskellen.

  • Selskabsformer — Danmark: ApS og A/S · Norge: AS og ASA
  • Antal parametre — Danmark: 6 · Norge: 7
  • AUC — Danmark: 0,77 · Norge: 0,87
  • Genberegning — Danmark: Hvert halve år · Norge: Hvert halve år

De fælles parametre er selskabets alder, branche, brancherisiko og registreret kapital.

Kun i den danske model: tilknyttede konkurser og antal ansatte.

Kun i den norske model: bestyrelsens størrelse, momsregistrering og navneændringer.

Forskellen skyldes, at de to landes registre indeholder forskellige oplysninger, og at det, der forudsiger nødlidenhed, ikke er identisk på tværs af markederne. Den norske models højere AUC hænger blandt andet sammen med, at den håndhævede regnskabsfrist gør selskabets alder til et skarpere signal i Norge end i Danmark.

Sådan bruger du scoren i praksis

Læs den som det, den er. En pre-financial score bygger på færre oplysninger end en score på et selskab med regnskaber. Den er efterprøvet og retvisende inden for sit grundlag, men den fortæller ikke det samme som en fuld regnskabsanalyse.

Vær opmærksom på alderen bag scoren. Et helt nyt selskab med en pæn score er pænt, fordi det endnu ikke har haft mulighed for at gøre noget forkert. Et selskab, der stadig er uden regnskab længe efter fristen, er noget andet — der siger alderen aktivt noget.

Skalér kreditten efter usikkerheden. Mange af vores kunder starter nye selskaber på et beskedent kreditmaksimum og hæver det, når der er betalingshistorik at læse i. Modellen erstatter ikke den fremgangsmåde, den giver dig et bedre udgangspunkt for den.

Hold øje med overgangen. Når selskabet aflægger sit første regnskab, skifter det model, og scoren kan flytte sig. Har du selskabet under overvågning, får du besked, når det sker.

Brug den i din kreditpolitik. Scoren indgår på lige fod med vores øvrige scorer, så du kan sætte kriterier op for norske selskaber uden regnskab på samme måde som for alle andre.

Risika Pre-Financial Score · Norge · model v1.0.0

Selskabstal, scorefordelinger og sammenligningstal beskriver den scorede population på et givet tidspunkt. De ændrer sig, efterhånden som selskaber registreres, aflægger deres første regnskab og forlader populationen, så betragt dem som et billede af størrelsesorden og form frem for eksakte værdier. Tallene afspejler vores vurdering af de data, vi har til rådighed, og er ikke en garanti for det enkelte selskabs tilstand.

Har du spørgsmål?

Kontakt din Customer Success-kontakt, eller skriv til os på contact@risika.com. Vi hjælper også gerne med at gennemgå din kreditpolitik, hvis du vil have de nye scorer indarbejdet.