Privatlivspolitik

Her er en introduktion til vores generelle privatlivspolitik, samt vores privatlivspolitik angående sociale medier.
Shortcuts
1

INTRODUKTION

Risika A/S, CVR-nr. 37677892, med kontor i Danneskiold-Samsøes Allé 41, 1434 København K (”Risika”, ”vi”, ”vores”, ”os”) er et kreditoplysningsbureau, som har Datatilsynets tilladelse til at drive kreditoplysningsvirksomhed.

Som virksomhed behandler vi personoplysninger som en naturlig del af vores aktiviteter. Det betyder, at vi er dataansvarlige for vores behandling af oplysninger om besøgende på hjemmesiden, medarbejdere, samarbejdspartnere, besøgende på vores virksomhedsside på sociale medier og i forbindelse med vores aktiviteter som kreditoplysningsbureau.

Vi bliver holdt til ansvar af forskellige juridiske standarder og industristandarder, men også af dine forventninger som datasubjekt. Det betyder, at vi er lydhøre over for dine ønsker for privatliv, og vi er forpligtede til at informere dig om hvilken information vi behandler. I denne privatlivspolitik kan du læse mere i følgende afsnit:

- Specielle bestemmelser:

  • Besøg på vores hjemmeside
  • Kundeforhold
  • Nyhedsbrev
  • Feedback
  • Kreditoplysning
  • Sociale medier
  • Jobansøgninger

Generelle bestemmelser:

  • Kontaktoplysninger til Risika og vores DPO
  • Modtagere af personoplysninger
  • Dine rettigheder
  • Klagevejledning
  • Ændringer af privatlivspolitikken
2

SPECIELLE BESTEMMELSER

BESØG PÅ VORES HJEMMESIDE

Al information relateret til vores brug af cookies kan du finde i vores Cookiepolitik.

Derudover kan du kontakte os via vores kontaktformular.

Når du sender os en forespørgsel gennem vores kontaktformular, behandler vi følgende oplysninger for at kunne svare dig:

Navn

E-mail

Telefonnummer

Besked

Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger er GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f om behandling på baggrund af en legitim interesse, hvor dine interesser ikke tilsidesættes, fordi vi kun behandler det allerhøjest nødvendige til besvarelse af din henvendelse.

Hvis du ønsker at være kunde eller allerede er kunde hos os, vil vores behandlingsgrundlag være GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b om behandling, der er nødvendig til opfyldelsen af en kontrakt, herunder korrespondance forud for indgåelse af en kontrakt, som finder sted på din anmodning.

Vi opbevarer korrespondancen i indtil 6 måneder efter sidste kontakt.

NYHEDSBREV

Vi anvender din e-mail til at sende dig markedsføring, hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.

Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger er GDPR, artikel 6, stk. 1, litra a, som omhandler behandlinger på baggrund af et samtykke, jf. markedsføringslovens § 10.

KUNDEFORHOLD

Du har mulighed for at oprette en profil (”Profil”) hos os ved at oplyse dit navn, adresse, e-mail og virksomhedstilknytning.

For at oprette en Profil skal du acceptere vores Vilkår og Privatlivspolitikken, hvorefter vores behandling af dine personoplysninger sker som en del af en aftale mellem dig og os.

Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger er GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b, om behandling, der er nødvendig til opfyldelsen af en kontrakt, herunder korrespondance forud for indgåelse af en kontrakt, som finder sted på din anmodning.

Det samme gælder for vores ”Book en demo”-funktion, hvor vi beder om din e-mail.

Dine Profiloplysninger opbevares indtil 3 måneder efter du har valgt at lukke din Profil eller har været inaktiv i 3 år og ikke har svaret på vores henvendelser om sletning af din profil grundet inaktiviteten.

FEEDBACK

Vi vil gerne lejlighedsvis med dit samtykke indsamle relevant feedback for at sikre os at de services, vi tilbyder, imødekommer dine krav. Det vil vi gøre ved hjælp af spørgeundersøgelser, kundetilfredshedsanalyser eller markedsundersøgelser. Enhver feedback du giver os, vil udelukkende blive brugt med henblik på at forbedre vores services og vil ikke blive offentliggjort.

Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger i forbindelse med feedback er GDPR artikel 6, stk. 1, litra a om samtykke.

Oplysninger om feedback opbevares op til 5 år efter modtagelse. Vi gemmer så vidt muligt din feedback i anonym form og har en lang opbevaringstid for at kunne måle vores egen indsats over tid.

KREDITOPLYSNING

Om kreditoplysningsvirksomhed

Den, som ønsker at drive virksomhed med behandling af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsvirksomhed) er forpligtet til at overholde databeskyttelseslovens kapitel 5 og databeskyttelsesforordningen uanset om kreditoplysninger vedrører virksomheder eller personer.

Vi behandler kreditoplysninger i overensstemmelse med vores tilladelse fra Datatilsynet af 17. maj 2018 med henblik på erhvervsmæssig videregivelse af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Formålet med kreditoplysningsvirksomhed er at forbedre de overordnede forhold for virksomheders indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder svindelfirmaer eller firmaer, der har opbygget overdreven gæld. Adgangen til sådanne vigtige informationer modvirker de negative konsekvenser, der kan opstå for de involverede parter og samfundet.

Opfyldelsen af oplysningspligten

Vores opfyldelse af oplysningspligten sker ved meddelelse via e-mail, e-boks eller almindelig post med klar og tydelig henvisning til Privatlivspolitikken, som altid er tilgængelig på vores hjemmeside.

Oplysninger, der behandles

Vores behandling af oplysninger finder sted via indsamling fra offentlige databaser som cvr.dk, tinglysning.dk og statstidende.dk. Vi indhenter tillige oplysninger fra virksomhederne i det omfang oplysningerne er offentligt tilgængelige, f.eks. på virksomhedens hjemmeside.

Det betyder, at vi behandler følgende kategorier af oplysninger:

a. Identifikationsoplysninger, herunder bl.a. navn, adresse og CVR-nummer.

b. Økonomiske oplysninger, herunder oplysninger om skat, gæld og andet i det omfang oplysningerne er offentligt tilgængelige, herunder evt. konkurshistorik.

Vores behandling af oplysningerne til bug for videregivelse til vores kunder er en statistikmodellering af data, hvor man kan sammenligne aktive og inaktive virksomheder og få:

a. anonymiseret betalingsdata

b. geografiske data

c. statistikbanker og

d. historiske regnskabsinformationer

Formål og behandlingsgrundlag

Formålet med behandlingen sker med henblik på bedømmelse af virksomhedens økonomiske soliditet og kreditværdighed, herunder til at sikre vores kunder indenfor samhandel med nye og eksisterende kunder.

Behandlingen sker på baggrund af databeskyttelsesloven § 20, stk. 1, der foreskriver, at kreditoplysningsbureauer må behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Vi anvender ikke personoplysninger til andre formål.

Modtagere af kreditoplysninger

Vores kunder, der er abonnenter af vores database, tilsendes de virksomhedsoplysninger, der er registreret om de virksomheder, der betragtes som datasubjekter efter databeskyttelsesloven. Oplysningerne meddeles kun skriftligt, jf. databeskyttelsesloven § 21, og meddeles kun mundtligt og summarisk, hvis spørgerens/kundens navn og adresse noteres og opbevares i mindst 6 måneder, jf. databeskyttelseslovens § 21, 2. led.

Personoplysninger indgår ikke i vores publikationer, og vores publikationer indeholder i øvrigt kun virksomhedsoplysninger i summarisk form, jf. databeskyttelsesloven § 21.

I det omfang vi er forpligtet af lovkrav, videregiver vi kreditoplysninger til offentlige myndigheder eller andre tredjeparter. Enhver videregivelse vil således være begrundet i særlige forhold, og der vil alene blive videregivet relevante og nødvendige oplysninger. Ved videregivelse af oplysninger vil modtageren blive pålagt fuld fortrolighed.

Vi anvender egne databehandlere, som agerer på vores vegne. Databasen hostes af Amazon Webservices, Frankfurt, Tyskland. Vi overfører ikke jeres kreditoplysninger til tredjeparter uden for EU.

Opbevaringstid

Vi behandler kreditoplysningsdata, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen. Som udgangspunkt behandler vi således samtlige oplysninger, så længe virksomheden er registreret i vores database. Oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, slettes, medmindre forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed, jf. databeskyttelsesloven § 20, stk. 3.

SOCIALE MEDIER

Vi anvender sociale medier til at markedsføre vores virksomhed.

Du bør være opmærksom på, at de sociale medier også behandler oplysninger om dig. Du kan læse om, hvordan de behandler dine oplysninger, i deres privatlivspolitikker. Det er også her, du kan læse om, hvor dine oplysninger bliver opbevaret, og om de overføres til lande uden for EU.

Facebook, Instagram, LinkedIn

Derudover behandler vi oplysninger fra sociale medier for at interagere med dig, når du stiller spørgsmål eller på anden måde giver os anledning til at reagere på dine opslag. Vi anvender ikke oplysninger om dig fra sociale medier til direkte markedsføring eller statistik. Husk, at kommentarer på vores opslag på sociale medier kan ses af andre brugere. Du bør derfor aldrig dele informationer, som du ikke ønsker offentliggjort.

Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger er GDPR, artikel 6, stk. 1, litra f om behandling på baggrund af en legitim interesse, hvor dine interesser ikke tilsidesættes, fordi vi kun behandler det allerhøjest nødvendige til besvarelse af din henvendelse og fordi din deltage på sociale medier er frivillig for dig på de vilkår, der er gældende på de sociale medier.

Vi forbeholder os retten til at slette og opbevare kommentarer og henvendelser med krænkende eller ulovligt indhold, såfremt oplysningerne skal bruges i forbindelse med en juridiske tvist. Oplysningerne bliver senest slettet ved sagens afslutning.

Vi opbevarer dine oplysninger, indtil de ikke længere er nødvendige for os at behandle. Vi sletter som udgangspunkt opslag og henvendelser efter 1 år.

Du kan altid redigere i eller slette opslag, du har lavet på vores virksomhedsside. I det omfang du ønsker adgang, sletning eller vil gøre brug af en anden rettighed vedrørende dine oplysninger på vores virksomhedsside, bedes du i første omgang benytte dig af de slette- og redigeringsmuligheder det sociale medie stiller til rådighed herfor. Hvis det ikke kan opfylde dit ønske, kan du kontakte os på contact@risika.dk.

JOBANSØGNINGER

Hvis du ønsker at søge en stilling hos os, beder vi dig holde øje med det relevante jobopslag, hvorefter du kan sende os dit CV og ansøgning samt eventuelle referencer, som vi kan kontakte.

Vi behandler herefter dit navn, e-mail og de øvrige oplysninger, der fremgår af din ansøgning. Al behandling er fortrolig og sker udelukkende i rekrutteringsøjemed. Dine oplysninger videregives ikke uden dit samtykke.

Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger er GDPR, artikel 6, stk. 1, litra b, om behandling, der er nødvendig til opfyldelsen af en kontrakt, herunder korrespondance forud for indgåelse af en kontrakt, som finder sted på din anmodning.

Opbevaringstiden er 6 måneder efter modtagelse i overensstemmelse med Datatilsynets retningslinjer om opbevaringstiden for jobansøgninger. Hvis vi ønsker at gemme din ansøgning i mere end 6 måneder, vil vi fremsende en e-mail til dig, hvor du bedes om at besvare bekræftende på mailen, hvis du kan acceptere en forlængelse af opbevaringen.

3

GENERELLE BESTEMMELSER

Hvis du ønsker at os angående vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os på contact@risika.dk.

Vi er desuden omfattet af lovgivningen om tilknytning af en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som for vores vedkommende er en ekstern advokat med speciale i databeskyttelsesret. DPO’en kontaktes ligeledes via contact@risika.dk.

MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER

Vi videregiver ikke dine personoplysninger, medmindre det sker til advokat, revisor eller som følge af særskilt lovgivning eller forespørgsel fra myndighederne. Dog videregiver vi oplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed i summarisk form til vores kunder, når det omhandler oplysninger, der behandles i forbindelse med vores kreditoplysningsvirksomhed. Det kan du læse mere om i afsnittet om kreditoplysning.

Vi anvender sikkerhedsgodkendte databehandlere, som hjælper os med IT- eller andre tjenesteydelser.

DINE RETTIGHEDER SOM DATASUBJEKT

Du er velkommen til at få indsigt i de personoplysninger vi behandler om dig, samt til at få ajourført, rettet, slettet eller udleveret dine personoplysninger.

Alle anmodninger herom skal fremsættes skriftligt til contact@risika.dk.

KLAGEVEJLEDNING

Ønsker du at klage over vores behandling af dine data, bedes du først henvende dig til os på contact@risika.dk. Kan vi ikke hjælpe dig, kan du klage til Datatilsynet:

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

DK-1300 Købehavn K,

Telefon: +45 33 19 32 00

E-mail: dr@datatilsynet.dk

Hjemmeside: www.datatilsynet.dk

ÆNDRINGER AF PRIVATLIVSPOLITIKKEN

This Privacy Policy will be updated periodically and when necessary due to changes in applicable law. The Privacy Policy will always include information on the date of the latest version. In exceptional cases, you may receive a request from Risika to accept the changes prior to their entry into force.

Last updated: 19/08-2021