Oversigt

1. Risika Score
  • Hvad er Risika scoren?
  • Hvorfor bruger vi Risika scoren?
  • Hvordan beregnes scoren?
  1. Virksomheder uden score
  • Hvordan vurderes virksomheder uden regnskabspligt eller holdingselskaber?
  • Hvor præcis er vurderingen?
  1. Forstå kreditmaks
  • Hvorfor bruger man et kreditmaksimum?
  • Hvordan beregnes det anbefalede beløb?
  • Hvordan vurderes holdingselskaber?
  • Er der en absolut øvre grænse?
  1. Kredit dage
  2. Relaterede konkurser
  3. Nøgletal og performance
  4. Modellen for Enkeltmandsvirksomheder
  5. Ejerskab_ Legal vs Reel ejer
  6. Revisors erklæringstyper
  7. Opgørelse af medarbejdere og virksomhedsstørelse
  8. Finansielle nøgletal
  • Forstå de finansielle nøgletal
  1. Rentabilitetsnøgletal

Risika Score

 

Hvad er Risika scoren?

Risika Scoren er en prædiktiv model, der har til formål at forudsige finansiel nød (distress) hos virksomheder. Modellen beregner sandsynligheden for, at en virksomhed går konkurs inden for en 1-årig periode. For at gøre denne vurdering nem at afkode for jer som brugere, oversættes den procentvise konkurssandsynlighed (Probability of Default) til en intuitiv og let forståelig score fra 1 til 10. Denne score understøttes yderligere af klassiske lyskrydsfarver, hvilket giver et lynhurtigt og klart overblik over virksomhedens sundhedstilstand.

Hvorfor bruger vi Risika scoren?

Formålet med at bruge denne model er at fange et bredere spektrum af finansiel ustabilitet, hvilket udover deciderede konkurser også inkluderer tvangsopløsninger og rekonstruktioner. Det er dog vigtigt at skelne: Modellen er klog nok til at kende forskel på reel finansiel nød og helt normale virksomhedslukninger. En frivillig likvidation eller en fusion opfattes ikke som faresignaler, og de påvirker derfor ikke en virksomheds vurdering negativt.

Hvordan beregnes scoren?

For at sikre en både præcis og forståelig vurdering dannes Risika Scoren ud fra 25 nøje udvalgte datapunkter. Den består af 8 faste finansielle nøgletal – som eksempelvis egenkapital og afkastningsgrad – der altid indgår som et fundament i modellen. Derudover anvendes 17 adaptive features, som løbende udvælges via Machine Learning, simpelthen fordi det er de datapunkter, der aktuelt er bedst til at adskille sunde virksomheder fra dem i knibe. Datagrundlaget hentes løbende fra officielle registre som eksempelvis CVR og dækker over blandt andet regnskabsdata, virksomhedens alder, branchespecifikke mønstre, netværkskonkurser og et stærkt risikosignal som forsinkelser i regnskabsaflæggelsen. Scoren er desuden dynamisk og opdateres automatisk, når virksomheden eksempelvis bliver et år ældre, offentliggør et nyt regnskab eller ændrer selskabsform fra ApS til A/S.

Virksomheder uden score

Hvordan vurderes virksomheder uden regnskabspligt eller holdingselskaber?

For at sikre en fair og retvisende vurdering af alle, måles virksomhederne ikke ud fra én generisk model, men derimod ud fra tre specialtilpassede versioner. Driftsselskaber vurderes ud fra en meget detaljeret model, der inddrager over 80 regnskabsvariable, medarbejderudvikling og meget mere. Holdingselskaber har deres helt egen model, så de undgår at blive "straffet" i vurderingen for naturligt at mangle elementer som omsætning eller inventar. Endelig er der enkeltmandsvirksomhederne. Da de ikke har regnskabspligt, kan de ikke få den normale 1-10 score. I stedet vurderes de ud fra alder, branche, størrelse, medarbejderændringer og eventuelle tilknyttede konkurser, og får i stedet en klar risikovurdering i form af: Høj, Middel eller Lav.

Hvor præcis er vurderingen?

Modellens høje præcision er solidt dokumenteret gennem 8 års historisk data på tværs af samtlige danske A/S'er og ApS'er. Historikken viser en helt entydig og monotont faldende kurve uden undtagelser. Helt konkret betyder det, at virksomheder med den laveste score (1) har en reel konkursrate på hele 84 %, hvorimod virksomheder med den højeste score (10) har en forsvindende lille konkursrate på blot 0,65 %. For at sikre, at modellen hele tiden er helt skarp og afspejler den aktuelle virkelighed i markedet, gentrænes alle tre modeller én gang årligt.

Forstå kreditmaks

Kreditmaks er et anbefalet kreditmaksimum, som angiver det specifikke beløb, Risika anbefaler, at hver enkelt leverandør maksimalt giver en given kunde i løbende, usikret kredit.

Hvorfor bruger man et kreditmaksimum?

Det mest risikofrie for jer som virksomhed vil naturligvis altid være, at kunden betaler det fulde beløb forud for levering. Dette vil kunden dog oftest stritte imod, da det skubber hele risikoen i handlen over på dem. Løsningen er ofte at tilbyde åben kredit, hvor I leverer produktet, før købsprisen er betalt. Dette er meget udbredt – for eksempel i industrien, hvor en grossist løbende leverer materialer op til et fast aftalt kreditloft. Åben kredit er dog også den betalingsbetingelse, der repræsenterer den absolut største kreditrisiko for jer som leverandør. Netop derfor er det afgørende at have et veldefineret, anbefalet kreditmaksimum at læne sig op ad.

Hvordan beregnes det anbefalede beløb?

Størrelsen på Kreditmaks afhænger primært af to faktorer: virksomhedens Risika Score samt størrelsen på dens egenkapital. Da egenkapitalen spiller en stor rolle i den samlede robusthed, kan I sagtens opleve tilfælde, hvor en virksomhed med en Risika Score på 5 får anbefalet et højere kreditmaksimum end en virksomhed med en score på 7, simpelthen fordi førstnævnte har en markant stærkere kapital i ryggen.

Hvordan vurderes holdingselskaber?

Når det gælder holdingselskaber, afhænger anbefalingen stadig af Risika Scoren og egenkapitalen, men beregningen dykker et lag dybere. For at give et retvisende billede tages der her specifik højde for selskabets kapitalandele, minoritetsinteresser, immaterielle anlægsaktiver, likvide midler samt eventuelle tilgodehavender fra tilknyttede virksomheder.

Er der en absolut øvre grænse?

Ja, uanset hvor stor og solid en virksomhed er, opererer Risika med forsigtighedsprincipper og faste lofter. Der anbefales aldrig et generelt kreditmaksimum på over 25 millioner kroner. Specifikt for holdingselskaber gælder der en strammere grænse, hvor der aldrig anbefales et kreditmaksimum på mere end 15 millioner kroner.

Kredit dage

Kreditdage refererer til den tidsperiode, en kunde får til at betale sin faktura. Dette er et afgørende parameter, da det afspejler, hvor meget driftskapital I som virksomhed er villige til at binde i jeres tilgodehavender for at generere salg. Det specifikke antal tildelte kreditdage beregnes ud fra en kombination af kundens Risika Score og størrelsen på deres egenkapital. For at begrænse risikoen lyder Risikas faste anbefaling, at man aldrig bør yde mere end 90 dages kredit.

Relaterede konkurser

Et vigtigt rødt flag i en kreditvurdering er relaterede konkurser. Dette begreb dækker over situationer, hvor et medlem af en virksomheds direktion, bestyrelse eller en reel ejer har været involveret i et andet selskab, der er gået konkurs eller under tvangsopløsning. For at det defineres som en relateret konkurs, skal personen have været aktiv i det nødlidende selskab op til tre måneder før, at der blev afsagt konkursdekret.

Nøgletal og performance

For at give et lynhurtigt og præcist indblik i en virksomheds finansielle styrke, fremhæver vi udvalgte nøgletal som soliditetsgrad, likviditetsgrad og afkastningsgrad (afkast på balancen). For at vurdere om disse tal er gode eller dårlige, måler vi virksomhedens "performance". Dette gøres ved at sammenligne det enkelte nøgletal med samtlige andre virksomheder inden for samme branche og inddele dem i fraktiler:

  • 80 % - 100 % = Meget stærk
  • 60 % - 80 % = Stærk
  • 40 % - 60 % = Middel
  • 20 % - 40 % = Svag
  • 0 % - 20 % = Meget svag

Modellen for Enkeltmandsvirksomheder

En enkeltmandsvirksomhed adskiller sig markant fra et selskab. Den har kun én ejer, som hæfter personligt med hele sin formue, og den kan startes helt uden kapitalindskud. Derudover er der hverken revisionskrav eller pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen – ejeren skal blot bogføre efter loven og indsende et skatteregnskab. På grund af denne mangel på offentlige regnskabsdata benytter Risika en specialudviklet model til denne virksomhedstype. I stedet for en 1-10 score inddeles enkeltmandsvirksomheder i lav, mellem eller høj risiko, baseret på parametre som alder, størrelse, branche, ændringer i beskæftigelse og eventuelle relaterede konkurser.

Ejerskab: Legal vs. Reel ejer

Det er vigtigt at skelne mellem to typer af ejerskab. En legal ejer kan være enten en fysisk person eller et andet selskab, der direkte ejer minimum 5 % af virksomheden. En reel ejer vil derimod altid være en fysisk person, som i sidste ende (direkte eller indirekte) ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig stor andel af virksomheden – hvilket som hovedregel defineres som minimum 25 % ejerskab eller kontrol.

Revisors erklæringstyper

Når et årsregnskab offentliggøres, kan det være ledsaget af en revisorerklæring, der indikerer graden af sikkerhed og kontrol:

  • Andre erklæringer (Ingen sikkerhed): Revisor har blot assisteret med opstillingen af regnskabet eller udført specifikt aftalte arbejdshandlinger uden at foretage egentlig kontrol.
  • Review (Begrænset sikkerhed): Revisor har foretaget overordnede analyser, forespørgsler og vurderet risici, men uden at gå i dybden.
  • Udvidet gennemgang (Begrænset sikkerhed): Samme handlinger som ved et review, men suppleret med indhentning af oplysninger fra eksempelvis banker, tingbog og SKAT.
  • Revision (Høj sikkerhed): Revisor har gennemgået regnskabet i detaljer og foretaget fysisk kontrol, efterregninger, bilagsstikprøver og indhentet bekræftelser fra tredjeparter.

Opgørelse af medarbejdere og virksomhedsstørelse

Når man kigger på antallet af ansatte, er der forskel på selve antallet af personer og årsværk. Et årsværk svarer til en fuldtidsansat (1.924 timer pr. år). Det gennemsnitlige antal ansatte i virksomheden kan ofte beregnes præcist ved at kigge på de samlede ATP-indbetalinger og dividere med standardsatsen for en fuldtidsmedarbejder (3.408 kr.).

Disse tal er også med til at definere selve virksomhedsstørrelsen (jf. Årsregnskabsloven), hvor f.eks. små virksomheder defineres ved at have op til 50 heltidsbeskæftigede, og mellemstore op til 250.

Antal ansatte: Er antallet af medarbejdere.

Antal årsværk: Et årsværk svarer til 1924 timer pr. år. Det vil sige, at en fuldtidsansat er lig med 1 årsværk.

Gennemsnitlig antal ansatte: Tallet beregnes ved at se på virksomhedens samlede indbetalinger til ATP og dividere tallet med 3.408, hvilket er en standard ATP-sats for en fuldtidmedarbejder pr. år.

Årsregnskabsloven: Jf. Årsregnskabslovens § 7, stk. 1 og 2. er små virksomheder defineret ved at have op til 50 heltidsbeskæftigede*, en balancesum på op til 44 mio. kr. og en nettoomsætning på op til 89 mio. kr., mens mellemstore virksomheder kan have op til 250 heltidsbeskæftigede, en balancesum på 156 mio. kr. og nettoomsætning på 313 mio. kr. *Heltidsbeskæftigede: Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.

  • Kategori 0 - 9 = Mikrovirksomhed
  • Kategori 0 - 49 = Lille virksomhed
  • Kategori 50 - 199 = Mellemstor virksomhed
  • Kategori 200+ = Stor virksomhed (fra 250 ansatte jf. ÅRL)

Finansielle nøgletal

Finansielle Nøgletal: Et finansielt nøgletal, en finansiel rate/ratio eller et regnskabsmæssigt nøgletal er alle et udtryk for et indbyrdes forhold mellem to udvalgte numeriske værdier taget fra en given virksomheds regnskabsopgørelse. Inden for regnskabsverdenen findes der et væsentligt udvalg af nøgletal, der benyttes i forsøget på at evaluere virksomheders finansielle situation.

Forstå de Finansielle Nøgletal

Et finansielt nøgletal er et udtryk for forholdet mellem to udvalgte værdier i et regnskab. De bruges overordnet til at vurdere og evaluere en virksomheds sundhed. De deles typisk ind i tre hovedkategorier:

  • Rentabilitetsnøgletal (Eks. ROE, ROA, Overskudsgrad): Viser virksomhedens evne til at skabe indtjening på driften i forhold til dens omsætning, aktiver og egenkapital.
  • Likviditetsnøgletal (Eks. Likviditetsgrad, Aktivernes omsætningshastighed): Viser hvor dygtig virksomheden er til at betale sin kortfristede gæld, uden at skulle optage nye lån. Det er et udtryk for den kortsigtede overlevelsesevne.
  • Soliditetsnøgletal og gearing (Eks. Soliditetsgrad, Gældsgrad): Belyser hvor stor en del af virksomhedens kapital, der er lånefinansieret. Dette er centralt for at vurdere virksomhedens evne til at modstå modgang og tilbagebetale sine langsigtede finansielle forpligtelser.

Rentabilitetsnøgletal

Rentabilitetsnøgletal er en række økonomiske nøgletal, der benyttes til at give indblik i en virksomheds evne til at generere indtjening set i forhold til virksomhedens øvrige økonomiske poster, herunder i forhold til omsætning, driftsomkostninger, balancens aktiver samt egenkapital.