Jeres AI kan allerede finde virksomhedsdata på nettet. Her er, hvad den ikke finder, og hvordan I giver den adgang til det.
Spørger I en AI-assistent "Hvordan ser [kundens navn] ud kreditmæssigt?", finder den svaret selv. Den søger på riskpilot.dk, proff.dk, allabolag.se, brreg.no eller cvr.dk, læser siderne og skriver et resumé. Det virker, og for et enkelt opslag er det ofte godt nok.
Vi har selv prøvet det, og her er, hvad der sker undervejs. Søgningen giver otte forskellige sider for det samme CVR-nummer, én for hver produktionsenhed. Virksomheden har tre binavne. En nyhedsside skriver, at der er tiltrådt en ny direktør, mens en anden side stadig viser den gamle. Kreditvurderingen ligger bag en betalingsmur. Og der er ingen tal i søgeresultaterne, så AI'en skal åbne siderne én ad gangen.
AI'en får alligevel skrevet et svar. Det lyder sikkert. Men det er bygget på det, den nåede at læse, i den rækkefølge, den fandt det.
Seks ting websøgning ikke giver jeres AI
- Den ved ikke, hvor de sande data befinder sig. Produktionsenheder, binavne, koncernselskaber og nyhedssider ligner alle troværdige kilder. AI'en skal først finde ud af, at otte forskellige sider beskriver samme selskab, før den kan læse noget. Det er her, de fleste forkerte svar opstår.
- Ingen kreditscore. De offentlige sider viser regnskabstal, ikke en vurdering. Enkelte gratissider viser noget, der ligner en score. Men i Danmark kræver det tilladelse fra Datatilsynet at drive kreditoplysningsbureau og offentliggøre kreditvurderinger, jf. databeskyttelseslovens § 19. En score fra en side uden den tilladelse er ikke underlagt lovens krav til kildekontrol og dokumentation, og AI'en kan ikke se forskellen. Den gætter sig i stedet til en konklusion ud fra de tal, den fik fat i, og resultatet er forskelligt fra gang til gang.
- Ingen kreditmaks og kreditdage. Hvor meget kredit bør I give, og på hvilke betingelser? Det står ingen steder offentligt, så AI'en enten finder på et tal eller lader være.
- Ingen historik og ingen forklaring. Et regnskab er ét øjebliksbillede. Det interessante er, hvordan selskabets risiko har udviklet sig de sidste tre år, og hvad der trækker scoren op og ned i dag. Det kan websøgning ikke svare på, fordi det aldrig har ligget på en webside.
- Ikke samme dybde og ikke samme format. Websiderne viser et udvalg af tal fra det seneste regnskab. Den fulde resultatopgørelse og balance for alle år, nøgletal beregnet ens for Danmark, Sverige, Norge og Finland, ejerkæder på tværs af lande og koncernstruktur ligger bag login eller findes slet ikke offentligt.
- Det tager tid og tokens. Ét opslag er fem til ti søgninger og sidelæsninger. Til én virksomhed er det fint. Til 30 kunder i en debitorliste er det en kaffepause per virksomhed, og resultatet er stadig ikke ensartet.
Risikas MCP-server erstatter websøgningen med ét opslag. AI'en henter score, kreditmaks, nøgletal, ejerskab og historik direkte fra Risika på under et sekund, i samme format for alle fire lande, og svarer med de informationer, I allerede bruger i økonomi i dag.
Hvad er en MCP-server?
Model Context Protocol (MCP) er en åben standard, der lader AI-assistenter forbinde til eksterne datakilder og værktøjer. Tænk på det som en fælles stikkontakt: Én gang bygget, virker den i alle AI-klienter, der taler MCP, herunder Claude, ChatGPT, Gemini og Cursor.
Før MCP skulle I enten kopiere data ind i chatten, skrive kode mod vores REST API eller bygge en integration fra bunden. Med MCP spørger I bare, og AI'en vælger selv det rigtige værktøj.
Hvad kan Risika MCP-serveren?
Serveren giver AI'en 55 værktøjer, som den selv vælger imellem ud fra jeres spørgsmål. I behøver ikke kende dem. Således får I:
- Det rigtige selskab på navn eller nummer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne, inklusive binavne, historiske navne og p-enheder. Én søgning, ét selskab.
- Kreditvurdering med score fra 1 til 10, konkurssandsynlighed, anbefalet kreditmaks og kreditdage, de faktorer der trækker scoren op og ned, og historikken tilbage i tid.
- Jeres egen kreditpolitik, så AI'en vurderer kunden efter jeres regler og ikke sine egne.
- Regnskab og nøgletal for alle år, fuld resultatopgørelse og balance, beregnet ens på tværs af landene.
- Ejere, ledelse og koncern, hele ejerkæden op og ned, også over landegrænser, og alle roller med datoer.
- Stamdata, historik og advarsler, herunder navneskift, adresseskift, kapitalændringer, tinglyst gæld og ejendomme for danske selskaber.
- Overvågning af en portefølje med de ændringer, der kræver handling.
- Batch på op til 500 selskaber i ét kald, så en debitorliste ikke bliver til 500 opslag.
Værktøjerne bygger på de samme endpoints som vores REST API. Se API-dokumentationen for de underliggende datafelter.
Sådan installerer I Risika MCP
Risika MCP kræver en API-token. Den får I som en del af jeres API-adgang, og jeres administrator kan oprette den i platformen. Er I ikke kunde endnu, så book en gennemgang, eller brug riskpilot.dk til enkeltopslag imens.
Claude Desktop
Hent bundlen nedenfor, dobbeltklik på filen, og indsæt jeres token, når Claude spørger. Det tager under to minutter.
Cursor, Claude Code, VS Code, Gemini CLI, Windsurf og Cline
Samme bundle, kort config. Omdøb risika-mcp.mcpb til risika-mcp.zip, pak den ud i en fast mappe, og tilføj serveren i klientens MCP-konfiguration med stien til src/index.js:
{
"mcpServers": {
"risika": {
"command": "node",
"args": ["/sti/til/risika-mcp/src/index.js"],
"env": { "RISIKA_TOKEN": "jeres-token" }
}
}
}Genstart klienten, og de 55 værktøjer er klar. Konfigurationsfilen ligger i ~/.cursor/mcp.json for Cursor, .vscode/mcp.json for VS Code og tilsvarende for de øvrige. Alt, serveren skal bruge, ligger i bundlen, så der er ingen npm install.
Tre spørgsmål, I kan stille med det samme
Kreditcheck før tilbud: "Slå [virksomhed] op, giv mig score, kreditmaks, kreditdage og de tre faktorer, der trækker mest ned."
KYC og ledelse: "Hvem ejer [virksomhed], hvem sidder i direktion og bestyrelse, og hvornår er de tiltrådt?"
Porteføljeoverblik: "Her er 20 CVR-numre fra vores debitorliste. Hvilke har fået lavere score de seneste 12 måneder?"
Det første spørgsmål kræver fem til ti websøgninger uden MCP og giver stadig ikke et kreditmaks. Det andet giver websøgning typisk forkert, fordi nyhedssider og registre er opdateret på forskellige tidspunkter. Det tredje er reelt umuligt uden strukturerede data.
Hvor går grænserne?
Vi skriver ærligt om vores egne produkter, så her er det, I skal vide, før I bygger noget vigtigt ovenpå.
AI'en vurderer ikke, den henter. Scoren, kreditmaks og nøgletallene kommer fra Risika. Det AI'en gør ovenpå, formulering, sammenligning og opsummering, er stadig en sprogmodel, der kan misforstå. Brug den til at få overblik hurtigt, ikke som eneste grundlag for en kreditbeslutning.
Skal I bare slå ét selskab op, så brug riskpilot.dk. Det er vores egen gratis opslagsside, og den er hurtigere end at bede en AI søge. MCP-serveren er til, når svaret skal ind i det værktøj, I allerede sidder i, eller når det er 30 selskaber i stedet for ét, der skal vurderes.
Websøgning er stadig bedre til nyheder. Har selskabet været i pressen i går, finder websøgning det, og det gør MCP'en ikke. Kombinationen er den rigtige: registerdata fra Risika, kontekst fra nettet.
Data forlader jeres AI-klient. Når Claude eller ChatGPT kalder Risika MCP, sendes forespørgslen til Risikas API og svaret tilbage til AI-klienten. Tjek jeres AI-leverandørs vilkår for, hvad der sker med data i chatten. Selve opslaget hos Risika er dækket af vores standardvilkår og ISAE 3000-erklæring på samme måde som REST API'et.
Forbrug tæller. Hvert opslag via MCP er et API-kald og afregnes som sådan. En AI, der ivrigt slår 500 virksomheder op, koster det samme som 500 kald fra jeres eget system. Serveren sætter ikke selv et loft, men den holder regnskab: Bed AI'en om at tjekke jeres forbrug og planens grænser, før den går i gang. Spørg for eksempel "Hvor mange opslag har vi brugt på vores aftale?", så henter den svaret med det samme. To gode vaner fra start: Brug batch-værktøjet til lister i stedet for 500 enkeltopslag, og skriv i jeres AI-instruks, at den skal spørge jer først, hvis en opgave kræver mere end for eksempel 50 opslag.
MCP eller REST API?
Bygger I noget, der skal køre automatisk og i stor skala, så brug REST API'et. Det er dokumenteret, versioneret og bygget til det. REST API'et giver desuden adgang til de originale årsrapporter for selskaber i alle fire lande. I Sverige, Norge og Finland ligger de ikke frit på nettet, så der er API'et den eneste vej for en AI. MCP-serveren har ikke det værktøj endnu. Læs vores guide til CVR API'et, hvis I overvejer at gå direkte til registret.
Skal en sælger, en kreditmedarbejder eller en analytiker bare have svar nu, midt i det værktøj, de allerede sidder i, så er MCP vejen. Det er ikke enten eller. De fleste ender med begge.